tirsdag den 19. september 2017

Boganbefaling: "De uegnede"

Frk. Bogorm anbefaler:

Hjorth & Rosenfeldt: "De uegnede"
Forlaget Hr. Ferdinand



Udgivet 24. november 2015
450 sider
Hørt som lydbog, indlæst af Bent Otto Hansen


Dette er 5. bind i serien om Sebastian Bergman og co. Hver gang jeg begynder på en ny, frygter jeg, at det er den sidste!


En realitystjerne er brutalt myrdet. Hans lig findes på en sommerferielukket skole, iklædt klovnehat og med en test sat fast på stoleryggen. Manden er dumpet - og skudt med en boltpistol som slagtekvæg.

Sebastian Bergman er som sædvanlig i gang med en kvinde, da han tilkaldes for at hjælpe rejseholdet.
Inden længe er hele holdet samlet, og da endnu en "kendis" findes myrdet med klovnehat og dumpekarakter, forstår man, at morderen har set sig gal på TVs forherligelse af "dumme og uintelligente" unge mennesker.

Man følger handlingen  fra forskellige vinkler, og på den måde får vi et godt indblik i morderens tankegang, i Sebastians kvaler med kvinder og datter, Torstens privatliv (som der her er mere fut i end i de foregående 4 bind), Ursulas do - som her er nærmest ikkeeksisterende og Billys forsøg på at forene livet som nygift med sin hemmelige last.

Bogen er superspændende og velindlæst - det er lidt et tålmodighedsspørgsmål at lytte til bøger, fremfor  at læse selv. Men 1 time og 20 minutter i bil hver dag gør, at jeg har kastet mig over lydbøger. Jeg er blevet helt afhængig.

Bogens slutning er skræmmende. Mens Bent Otto Hansen læste op, sneg følelsen af uhygge sig ind på mig. Jeg anede hvad der ville ske og kunne næsten ikke holde ud at høre mere...
Der MÅ komme en 6'er!
Er du til krimier generelt og til svenske i særdeleshed, kan jeg kun anbefale Hjorth & Rosenfeldts - læs dem i rækkefølgen, som du kan se her:



  1. Manden der ikke var morder
  2. Disciplen
  3. Fjeldgraven
  4. Den stumme pige
  5. De uegnede

torsdag den 31. august 2017

Chili

Da jeg kom hjem fra job i dag, manglede jeg ca. 40 minutter af  Samuel Bjørks "Uglen dræber kun om natten". Så efter at have hilst på kærestens datter og hunden, gik jeg ud i orangeriet/drivhuset for at lytte færdig og høste nogle af mine hjemmedyrkede chili, som jeg såede i foråret.
Jeg aner ikke, hvad de hedder, for dert var efterkommere af en plante, jeg fik sidste år af en nabo.


Der var ret mange på planten, der var begyndt at se lidt kedelig ud




Jeg plejer at trække chilierne på sytråd og hænge dem til tørre i køkkenvinduet, der er de også nemme at komme til, når der mangler lidt i madlavningen. 
Men denne gang er der ret mange, og jeg skal jo ikke lave et helt gardin. Så jeg må vel hellere konsultere en af mine mange kogebøger, der må være fif til, hvad i alverden jeg skal stille op med alle de chili! 





fredag den 25. august 2017

Australsk tørke giver åndenød

Anbefaling af "Tørke" af Jane Harper
People´s Press


Udgivet 25. august 2017
Anmeldereksemplar
461 siderr.

Wow.


Vi er i Australien. Byen Kiewarra er lammet af en kvælende tørke. Alting står stille. Alting dør. Folk bliver skøre.
Den manglende regn gør, at landmændende ikke kan få foder til deres dyr, som de må slå ned. De går fallit. Og bukker under. 

Det ser ud til landmanden Luke er bukket under, gået grassat og skudt sin kone og det ene barn, hvorefter han har taget livet af sig selv.

Til begravelsen er kirken stuvende fuld, og Aaron Falk, Lukes barndoms- og ungdomsven, er kommet tilbage til fødebyen for et sidste farvel.
Aaron er desuden politimand, arbejder med økonomisk kriminalitet, og tvivler på at Luke skulle have dræbt sig selv og sin familie.
Lukes forældre, som har taget den overlevende baby til sig, nægter at tro på det og nærmest tvinger Luke til at blive og kigge på sagen.

Sagen viser sig at blive stadig mere mystisk.
Aaron og Luke delte en hemmelighed. Nu kender kun Aaron sandheden - eller gør han?

Jeg var fuldstændig grebet af bogen. Jeg følte, jeg var i Australien, led med indbyggerne i Kiewarra og kunne næsten føle den kvælende hede og længslen efter regn.

Jeg håber, der kommer endnu en krimi med Aaron Falk, som er en yderst sympatisk enspænder.
Det var en kæmpe oplevelse at læse Jane Harpers debutroman. Og det er jeg åbenbart ikke ene om at synes, romanen har vundet et hav af priser og er solgt til en masse lande.
Den er endda også solgt til filmatisering på Reese Witherspoons produktionsselskab.

Jeg glæder mig allerede til at se filmen, som jeg håber kan hensætte mig i samme stemning, som jeg var i, da jeg læste bogen her. 
Jeg ser allerede knastør revnet jord, stillestående og brandvarm luft, svedige skjorter, støvede biler, udmagret kvæg og hårde mænd og udspekulerede mord.




lørdag den 29. juli 2017

Frk. Bogorm anbefaler: Jeg finder dig altid

Anbefaling af Elsebeth Egholms "Jeg finder dig altid"



Anmeldereksemplar fra forlaget
Udgivet 28. juli 2017
423 sider


Rina er læge og klatrer.

Hun lider desuden af prosopagnosia, også kaldet ansigtsblindhed, hvilket betyder, at hun ikke kan genkende folks ansigter ligesom de fleste af os andre.

Hun laver hemmeligt streetart under navnet Private Eye, og i bogens begyndelse klatrer hun en nat op ad Prismet i Aarhus for at sætte to paste-ups op.
Da hun midt om natten vender hjem til sin lejlighed, bliver hun overfaldet i cykelskuret af en mand med en kniv.
Det lykkes hende at slippe fri og manden flygter - men han glemmer kniven.
Den gemmer den chokerede Rina i sin lejlighed.
Hun tilkalder ikke politiet, til hvem hun har et anstrengt forhold.
Senere i bogen finder man ud af hvorfor...

Samme nat styrter en anden klatrer i døden fra Prismet.
Ret hurtigt kommer det frem, at det ikke var en ulykke. Rina er overbevist om, at hun selv skulle have været offeret og føler sig forfulgt og iagttaget.
Da hun modtager en sms med ordene "Du kan ikke gemme dig. Jeg finder dig altid. Private Eye must die" ved hun det: Nogen er ude efter hende.
På grund af sms'ens ordlyd er hun sikker på, at det har noget at gøre med en traumatiserende oplevelse i barndommen, og hun er nu på flugt.
Igen.


Rina er den ene hovedperson i Egholms nye krimiserie, som her kommer vældig godt fra start.
Den anden er Stanek, en politimand med egne skeletter i skabet.

Et nyt krimimakkerpar er født - og jeg glæder mig allerede til det næste bind i serien, for ikke alt bliver opklaret her.

Jeg kan abolut anbefale "Jeg finder dig altid" til dig, der gerne læser danske krimier.
Tempoet er til tider højt, spændingen er konstant og Egholm skildrer mesterligt sine hovedpersoner.






lørdag den 15. juli 2017

Grum Grønlandskrimi

Frk. Bogorm anbefaler:
 Mads Peder Nordbo: "Pigen uden hud"


Udgivet 27. april 2017
341 sider
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg har ikke før læst noget af Mads Peder Nordbo - men jeg skal da helt sikkert læse efterfølgeren til "Pigen uden hud"!

Matthew Cave er dansk journalist.
Efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter, søger Matthew tilflugt i Nuuk, hvor han bliver ansat som journalist.
Grønland trækker i ham fordi han er født der, som resultat af sin danske mors møde med en amerikansk soldat på Thulebasen.
Matthew og moderen flyttede tilbage til Danmark da Matthew var fire år, faderen kom aldrig, som det ellers var planlagt.

Et mumificeret lig dukker op på indlandsisen. Først antages det, at liget er 600 år gammelt og en nordboviking, men ret hurtigt bliver det klart, at liget er af nyere dato - og offer for mord.
Dagen efter fundet findes den politimand, der skulle holde vagt over mumien, myrdet.
Mumien er forsvundet.

Metoden er identisk med mordet på fire mænd tilbage i 1970´erne. Mændene havde alle misbrugt deres  døtre og blev fundet med maverne sprættet op, tømt for indvolde og huden flået af. To af døtrene forsvandt sporløst, da fædrene blev myrdet.

Matthew får fat i en lommebog, der har tilhørt en politimand fra dengang.
Manden, Jakob, skrev sine tanker omkring mordene, om sin frustration over alle de misbrugte piger (hver trejde pige i Grønland er offer for seksuelle overgreb!) og om Grønlands storslåede natur.

Matthew aner en sammenhæng og havner i en hvepserede af korruption, misbrug af magt og embede og løgne og fortielser, da han forsøger at løse gåden om de gamle mord.
Han får uventet hjælp fra Tupaarnaq, der netop er kommet tilbage til Grønland efter at have afsonet 12 år i et fængsel i Danmark. For mord på sin far...

Men der er mænd, der ikke ønsker at deres fortidige forbrydelser skal frem i lyset. De gør, hvad de kan for at stoppe Matthew og Tupaarnaq.

Pigen uden hud er medrivende, spændende og sørgelig.

Romanen springer i tiden, frem og tilbage mellem 1973 og 2014, hvilket er rigtigt fint.

I 1973 er det Jakobs (politimanden med notesbogen) betragtninger og tanker, der tegner et sørgeligt billede af datidens Grønland.
Vi hører om hans kampe med politiledelsen, hans forgæves - men ihærdige - forsøg på at gøre opmærksom på de mange overgreb mod pigerne, hans efterforskning af mordene og mødet med de korrupte og magtfulde mænd.

Bogen er, udover en hæsblæsende og temmelig blodig krimi, også en smuk beskrivelse af Grønlands natur og en ubehagelig påpegning af de mange seksuelle overgreb, der foregår i Grønland.

Jeg har givet den 5 af 6 hjerter fordi:

Den er superspændende, ligetil og hurtigt læst
Plottet er godt
Naturbeskrivelserne smukke
Den tager et tabubelagt emne op
Giver et godt indblik i den grønlandske kultur

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Du kan se en læseprøver her





torsdag den 13. juli 2017

Læs med ørerne

Jeg har på det seneste lyttet til disse dejlige bøger. Alle kan anbefales, følg linket under billedet og læs mere på forlagenes hjemmeside.
Jeg har lyttet til bøgerne på e-reolen 




5 af 6 hjerter
Skøn roman - en slags moderne Askepotfortælling
Foregår i Island
Underholdende
læs mere her

4 af 6 hjerter
Samtidsroman. Parforhold, familieforhold
læs mere her



5 af 6 hjerter
Smuk roman. 2. verdenskrig, dansk jøde
læs mere her

5 af 6 hjerter
Spændende krimi. fortid og nutid
læs mere her

6 af 6 hjerter
Eventyrlig roman
foregår i Alaska.
læs mere her






mandag den 12. juni 2017

Hamsterhjul

Jeg halser afsted i hamsterhjulet.
Læser - når jeg ikke falder om halvt bevidstløs kl 21.30 - da stadig, men når sjældent at skrive anbefalinger. Når vækkeuret ringer 5.15 synes jeg, at jeg lige er gået i seng.
Den ene dag tager den anden (og sådan kunne jeg blive ved med floskler om, hvor fandens hurtigt det hele går...)



Jeg underviser og forsøger at styre en 1. klasse. Er kæreste, mor, fars kæreste, hesteejer, hundeejer og haveejer. Foruden datter.Veninde. Søster.
Og jeg kan ikke nå det hele. Der er 9 arbejdsdage til sommerferie. Jeg glæder mig sindssygt.
Til at tage det roligt. Gå roligt. Sidde længe ved morgenbordet (og ikke som nu, tørre hår mens jeg tygger på ristet bolle og fræser til og fra bordet, hvor de andre, lidt roligere og mere morgenmenneskemennesker i familien her sidder.
Til at kunne dalre rundt i nattøj en hel dag, uden at føle jeg "spilder tiden", at hvis jeg bruger en hel lørdag eller søndag på ingenting, er der kun en hel dag tilbage af weekenden til alting.
Jeg glæder mig til at genskabe forbindelsen til min stressede og pt. noget uhåndterbare hest, til at cykle rundt på må og få. Besøge veninder, sidde en hel dag i haven og læse (hvis jeg lærer at sidde stille i længere tid ad gangen), glæder mig til sand mellem tæerne, til at være en mere nærværende kæreste, mor og datter - og alt det andet jeg også er.

Men nu er klokken mange, og nu glæder jeg mig til at komme i seng med Jesper Stein og "Papa".




LinkWithin

Follow Frk. Bogorm