lørdag den 15. juli 2017

Grum Grønlandskrimi

Frk. Bogorm anbefaler:
 Mads Peder Nordbo: "Pigen uden hud"


Udgivet 27. april 2017
341 sider
Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget

Jeg har ikke før læst noget af Mads Peder Nordbo - men jeg skal da helt sikkert læse efterfølgeren til "Pigen uden hud"!

Matthew Cave er dansk journalist.
Efter at have mistet sin kæreste og deres ufødte datter, søger Matthew tilflugt i Nuuk, hvor han bliver ansat som journalist.
Grønland trækker i ham fordi han er født der, som resultat af sin danske mors møde med en amerikansk soldat på Thulebasen.
Matthew og moderen flyttede tilbage til Danmark da Matthew var fire år, faderen kom aldrig, som det ellers var planlagt.

Et mumificeret lig dukker op på indlandsisen. Først antages det, at liget er 600 år gammelt og en nordboviking, men ret hurtigt bliver det klart, at liget er af nyere dato - og offer for mord.
Dagen efter fundet findes den politimand, der skulle holde vagt over mumien, myrdet.
Mumien er forsvundet.

Metoden er identisk med mordet på fire mænd tilbage i 1970´erne. Mændene havde alle misbrugt deres  døtre og blev fundet med maverne sprættet op, tømt for indvolde og huden flået af. To af døtrene forsvandt sporløst, da fædrene blev myrdet.

Matthew får fat i en lommebog, der har tilhørt en politimand fra dengang.
Manden, Jakob, skrev sine tanker omkring mordene, om sin frustration over alle de misbrugte piger (hver trejde pige i Grønland er offer for seksuelle overgreb!) og om Grønlands storslåede natur.

Matthew aner en sammenhæng og havner i en hvepserede af korruption, misbrug af magt og embede og løgne og fortielser, da han forsøger at løse gåden om de gamle mord.
Han får uventet hjælp fra Tupaarnaq, der netop er kommet tilbage til Grønland efter at have afsonet 12 år i et fængsel i Danmark. For mord på sin far...

Men der er mænd, der ikke ønsker at deres fortidige forbrydelser skal frem i lyset. De gør, hvad de kan for at stoppe Matthew og Tupaarnaq.

Pigen uden hud er medrivende, spændende og sørgelig.

Romanen springer i tiden, frem og tilbage mellem 1973 og 2014, hvilket er rigtigt fint.

I 1973 er det Jakobs (politimanden med notesbogen) betragtninger og tanker, der tegner et sørgeligt billede af datidens Grønland.
Vi hører om hans kampe med politiledelsen, hans forgæves - men ihærdige - forsøg på at gøre opmærksom på de mange overgreb mod pigerne, hans efterforskning af mordene og mødet med de korrupte og magtfulde mænd.

Bogen er, udover en hæsblæsende og temmelig blodig krimi, også en smuk beskrivelse af Grønlands natur og en ubehagelig påpegning af de mange seksuelle overgreb, der foregår i Grønland.

Jeg har givet den 5 af 6 hjerter fordi:

Den er superspændende, ligetil og hurtigt læst
Plottet er godt
Naturbeskrivelserne smukke
Den tager et tabubelagt emne op
Giver et godt indblik i den grønlandske kultur

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget. Du kan se en læseprøver her





torsdag den 13. juli 2017

Læs med ørerne

Jeg har på det seneste lyttet til disse dejlige bøger. Alle kan anbefales, følg linket under billedet og læs mere på forlagenes hjemmeside.
Jeg har lyttet til bøgerne på e-reolen 




5 af 6 hjerter
Skøn roman - en slags moderne Askepotfortælling
Foregår i Island
Underholdende
læs mere her

4 af 6 hjerter
Samtidsroman. Parforhold, familieforhold
læs mere her



5 af 6 hjerter
Smuk roman. 2. verdenskrig, dansk jøde
læs mere her

5 af 6 hjerter
Spændende krimi. fortid og nutid
læs mere her

6 af 6 hjerter
Eventyrlig roman
foregår i Alaska.
læs mere her






mandag den 12. juni 2017

Hamsterhjul

Jeg halser afsted i hamsterhjulet.
Læser - når jeg ikke falder om halvt bevidstløs kl 21.30 - da stadig, men når sjældent at skrive anbefalinger. Når vækkeuret ringer 5.15 synes jeg, at jeg lige er gået i seng.
Den ene dag tager den anden (og sådan kunne jeg blive ved med floskler om, hvor fandens hurtigt det hele går...)



Jeg underviser og forsøger at styre en 1. klasse. Er kæreste, mor, fars kæreste, hesteejer, hundeejer og haveejer. Foruden datter.Veninde. Søster.
Og jeg kan ikke nå det hele. Der er 9 arbejdsdage til sommerferie. Jeg glæder mig sindssygt.
Til at tage det roligt. Gå roligt. Sidde længe ved morgenbordet (og ikke som nu, tørre hår mens jeg tygger på ristet bolle og fræser til og fra bordet, hvor de andre, lidt roligere og mere morgenmenneskemennesker i familien her sidder.
Til at kunne dalre rundt i nattøj en hel dag, uden at føle jeg "spilder tiden", at hvis jeg bruger en hel lørdag eller søndag på ingenting, er der kun en hel dag tilbage af weekenden til alting.
Jeg glæder mig til at genskabe forbindelsen til min stressede og pt. noget uhåndterbare hest, til at cykle rundt på må og få. Besøge veninder, sidde en hel dag i haven og læse (hvis jeg lærer at sidde stille i længere tid ad gangen), glæder mig til sand mellem tæerne, til at være en mere nærværende kæreste, mor og datter - og alt det andet jeg også er.

Men nu er klokken mange, og nu glæder jeg mig til at komme i seng med Jesper Stein og "Papa".




lørdag den 3. juni 2017

Holdt for nar

Anbefaling af "Holdt for nar" af Harlan Coben,
Gads forlag


udgivet 1. juni 2017, 335 sider

Harlan Coben har som sædvanlig taget pusten helt fra mig. En lettere læsekrise blev blæst væk, straks jeg begyndte på "Holdt for nar"(se trailer her). Jeg læste og læste i hvert ledigt øjeblik; kæreste, hest og hund blev ignoreret og arbejdet - som jeg skulle på efter 45 minutter i bil hver vej - forbandet langt væk.

Vores hovedperson er en kvinde. Med stort K. Maya er tidligere elitepilot i det amerikanske flyvevåben, mor og nyslået enke. Manden Joe blev dræbt af bevæbnede røvere, en aften i Central Park. Kun få måneder forinden mistede Maya sin søster.
Hun lider af posttraumatiskstresssyndrom, så da hun en dag ser Joe på en optagelse fra det nyinstallerede babycam, er hun i tvivl om hun ser hallucinerer eller ser rigtigt.
En bil følger efter hende, og da hun finder ud af, hvem føreren af bilen er, bliver hun kun endnu mere i tviv om, hvad der foregår.
Hun iværksætter sin egen efterforskning, men nogen vil stoppe hende. Spørgsmålet er hvem?

Bogen er en psykologisk thriller af format, en vaskeægte pageturner - det er langt størstedelen af Cobens bøger. Han er en genial plotkoger, og kan bruges til enhver læsekrise - efter en Harlan Coben har man atter blod på tanden.
Holdt for nar er en oplevelse at læse og slutningen ganske uventet.
Rigtig god fornøjelse :-)






fredag den 21. april 2017

Anmeldelse af Mirakelmanden

Julie Hastrup "Mirakelmanden"
Politikens forlag





Udgivet 30/3-17, 380 sider
En dag dumpede denne røde sag ned i postkassen. Signeret og det hele. Selv om det er sjette bog i serien om Rebekka Holm og jeg vist kun har læst de to første, måtte jeg bare læse den.
Det har jeg bestemt ikke fortrudt. Jeg er ikke særlig god til at læse "gamle bøger" og ville nok aldrig have læst denne, hvis jeg skulle have fulgt min egen regel om at læse hele serien i den rigtige rækkefølge. Så jeg må konkludere, at regler er til for at brydes...
Jeg savnede selvfølgelig en masse "baggrundsviden" - men fik alligevel meget ud af bogen, for Julie Hastrup skriver godt og lige ud af posen.

Efter en hændelse (det var sikkert i 5. bind, som jeg ikke har læst) er Rebekka sygemeldt, med et fælt sår i ansigtet, der langsomt heles. Rastløs er hun også, og beslutter sig for at tage til Sverige og besøge kæresten,  (som også er kommet til i et bind, jeg ikke har læst) politi- og enkemanden Niclas.
Af kedsomhed og almindelig nysgerrighed snuser hun rundt i Niclas' lejlighed, når han er på arbejde.
Hun finder et smykkeskrin, som har tilhørt Niclas' myrdede kone Magdalena. I smykkeskrinet ligger en USB nøgle og på den, en hel korrespondance mellem Magdalena og en anden journalist, omhandlende nogle hjemløses forsvinden.

Rebekkas strømerhjerte er ikke sygemeldt og derfor beslutter hun sig for at kaste lys over sagen.
Niclas har fortiet vigtige ting for Rebekka, og hun bliver i tvivl om hun kan stole på ham.
Hun rejser til Finland for at finde sandheden om de hjemløses forsvinden, og Julie Hastrup beskriver landet så fint, at jeg straks måtte putte endnu en nål i mit indre verdenskort.

Hvad der til gengæld hverken er smukt eller fint, er de hjemløses skæbne. Grumhed og usigelig storhedsvanvid kendetegner "mirakelmanden" - som har lagt navn til titlen.

Jeg glæder mig allerede til 7, bind udkommer!



tirsdag den 7. marts 2017

Fra eneboer til sambo


Der er forklaringer og der er undskyldninger. Jeg ved ikke helt, hvilket dette er, eller om det blot er same same?
Det er en måned siden, jeg sidst har blogget. Der er sket meget den sidste måned.
Jeg er ikke længere eneboer langt ude på landet, men er blevet voksen, bor nu på villavej med kæreste, hund, delebarn og tørretumbler.
Min kæreste er en dejlig mand, der allerede inden jeg flyttede ind, samlede denne reol for/til mig (os).


Desuden er han galant. Så mens han og min bror slæbte tunge ting og flyttekasser den sidste fredag i vinterferien, kunne jeg lynudpakke alle bøger. Det var så meningen, at jeg senere ville stille dem pænt, sortere og hygge - det har jeg bare ikke nået endnu.
For jeg fik nemlig også lige et fudtidsjob, som jeg begyndte på i uge 8.
Ansat indtil sommerferien i indskolingen på en folkeskole i Vordingborg.
Så nu halser jeg rundt i hamsterhjulet.
Står op 5.15, kører på job 6.45 og er hjemme sidst på eftermiddagen. Kravler i seng med hønsene (og kæreste og hunden, som jo oprindeligt var hans hund - så blev min hund, og nu er vores hund. Men mest min. Synes jeg). Læser maks. et par sider, inden jeg falder i søvn, velvidende at lige om lidt starter det hele forfra igen.
Jeg er vildt træt.
Men glad. Og så går det. For det er ok at være træt, hvis bare man er glad. Hvis jeg hadede jobbet og kæresten og var træt, ville det være noget møg.






onsdag den 8. februar 2017

Vinterdag

Småslingrede ned ad grusvejen hjem. Var ikke fuld, her var bare lidt glat. Skyndte mig at iføre mig endnu et halstørklæde og gik straks med hunden, der ikke gad skide til morgen. Han var ellevild over sneen. Han piskede rundt, mens sneen piskede mig i ansigtet. Vinden kom ude fra øst og vandet.


Fra bryggersvinduet. Rummet er pivkoldt,
døren utæt og det vattæppe, jeg har hængt foran døren blafrer lysigt.
Det er mod øst. Her står solen op. Og herfra kommer den bidende kolde vind

Mod vest. Fra havedøren i stuen. Her trækker det knap så meget
Vi mødte min madklubmakker, og hentede porrer til aftenens tærte i hendes have. Hjemme igen satte jeg mig stivfrossen i sofaen, efter at have fjernet sneboldlignende klumper fra hundens poter.

Vi kom til at snuppe en ufrivillig morfar midt i læsningen af "Tre gange os to". Ikke fordi bogen er kedelig, det er den absolut IKKE. Anmeldelse kommer, når den er læst færdig.

Madklubben var som sagt her, og efter maden fulgte vi min makker hjem. Hunden var lykkelig, sneen lyste op og sneen var hård og god at glide i.



LinkWithin

Follow Frk. Bogorm