fredag den 31. juli 2015

Boganmeldelse: Hotellet på hjørnet af Bitter og Sød

Anmeldelse af Jamie Ford: "Hotellet på hjørnet af Bitter og Sød",
Forlaget Bazar


Udgivet 7/4-2011, 350 sider
Kan købes her
Henry Lee er kineser. Eller er han amerikaner? Han fødes i 1930'erne af kinesiske forældre i Seattle, USA. Da han er omkring de 12 år forbyder hans far ham at tale kinesisk, tager ham ud af den kinesiske skole, og indskriver ham på en overvejende "hvid" skole. Faren er så forhippet på at gøre drengen til amerikaner, at han ignorerer den skade, det volder familien: Forældrene kan kun ganske få engelske gloser, og med farens forbud følger år af manglende kommunikation.
På skolen bliver Henry udsat for mobning og vold af nogle af de "rigtige" amerikanske drenge og hans skolegang er præget af vold og ubehag. Han arbejder i skolens køkken og en dag vender lykken.
Endnu en elev skal hjælpe til. Keiko er en smuk japansk pige, der med sine 12 år er jævnaldrende med Henry.
Der opstår et venskab- og den første kærlighed - mellem disse to fremmede fugle.
Men da japanerne bomber Pearl Harbour i 1942 ændres alt. 
Alle japanere, uanset i hvor mange generationer de har været amerikanske statsborgere, interneres.
De tvinges til at forlade deres hjem, opmagasinere deres ejendele, efterlade deres butikker og bliver transporteret til primitive lejre, hvor de holdes indespærret.
Dette sker også for Keikos familie. De opmagasinerer deres ting i hotellet på hjørnet af bitter og sød.
Mod alle odds lykkes det for Keiko og Henry at holde kontakten. De skriver breve til hinanden, og Henry får besøgt hende i to af lejrene.
Men en dag kommer der ikke flere breve...

Seattle 1986: Henry er blevet enkemand, med et noget distanceret forhold til sin voksne søn Marty.
En dag går han forbi hotellet på hjørnet, som har været lukket siden 2. Verdenskrig. Det har fået endnu en ny ejer, og denne er i gang med at bære nogle ting op fra kælderen: 37 japanske familiers uafhentede ting. 
Synet bringer minderne frem - og på den måde hører vi både om tiden under og lige efter 2. Verdenskrig og Henrys liv i Seattle i slutningen af 1980'erne.

Bogen er baseret på virkelige historiske hændelser, hotellet (Panama Hotel) ligger der stadig og kælderen er museum.
Det er en rigtig fin roman om kærlighed, kulturforskelle og et mørkt kapitel i USAs historie.




onsdag den 29. juli 2015

Boganmeldelse: "Den usynlige vogter"

Anmeldelse af Dolores Redondo "Den usynlige vogter", 
forlaget Hr. Ferdinand


Udgivet d. 19/2-15, 440 sider
Kan købes her
Denne første bog i "Baztán" serien er en bog, der ikke sådan er lige til at glemme.
Det er en ret utraditionel krimi, der foregår i Baztán dalen i Baskerlandet. 
Amaia Salazar er politikommisær og leder efterforskningen, da liget af en ung pige findes og jagten på morderen går ind. Hun kommer derfor tilbage til landsbyen Elizondo, hvor hun er født og opvokset, og vi præsenteres for hendes mildest talt mærkelige familie. Forældrene er døde, men de to søstre og den gamle tante lever stadig. Den ene søster lever sammen med (og forlader) en alkoholiseret dovenlars, den anden er skilt fra sin mand og leder byens berømte bageri, som ejes af hele familien. Tanten lægger tarotkort og ved ting, hun ikke har fået fortalt.

Det står hurtigt klart, at der er tale om en seriemorder. Opklaringen går langsomt men støt fremad.
Landsbyen er en slags tidslomme, hvor tro og overtro, myter og historier trives. Blandt andet myten om Basajaun, som er en over to meter høj, menneskelignede skikkelse der bor i skovene, er sejlivet og flere mener at have set ham. Sladderen gør ham til gerningsmanden, da det kommer frem, at der er fundet hår ved ligene, der ikke stammer fra et menneske.
Det er meget interessant og lærerig læsning! Myter og overtro møder moderne forskning.
Samtidig springer bogen tilbage i tiden, til Amaias barndom, og vi får en forklaring på hendes søvnbesvær og tilbagevendende mareridt.

"Ainhoa Elizasu var basajaun’ens andet offer, selv om pressen på det tidspunkt endnu ikke omtalte morderen sådan. Det var først lidt senere, da det kom frem, at der rundt om ligene var blevet fundet dyrehår, hudrester og nogle mærkelige spor, der ikke så ud til at stamme fra et menneske. Desuden syntes en dyster renselsesceremoni at have fundet sted. En ældgammel ond, jordisk urkraft havde mærket disse unge pigers kroppe: Deres tøj var flænset i stykker, kønsbehåringen var barberet af, og hænderne var anbragt i en jomfruelig stilling."

En meget interessant krimi, anbefales til dig, der trænger til et frisk pust i krimilæsningen.
Jeg glæder mig til 2. bind udkommer i oktober!

Rækkefølge:
  1. Den usynlige vogter
  2. De glemte børn (forventes udgivet 8/10-15)



torsdag den 23. juli 2015

Boganmeldelse: "Italiensvej" af Anna Grue

Anmeldelse af "Italiensvej", Anna Grue


Udkom 28. maj 2015, 470 sider
Kan købes her
Handlingen i denne fantastisk dejlige roman foregår fra februar 1958 til august 1959 - fortrinsvis i København, men med afstikkere til Italien, hvor romanens ukuelige hovedperson Vittoria Contini kommer fra.
I februar 1958 sætter hun sig bag rattet i sin splinternye, flødefarvede Fiat 500 i byen Trastevere og sætter kursen mod Danmark.
Med sig har hun sit spædbarn, tøj, en papirspose fyldt med kontanter, varme tæpper, morens smykker og en Madonna-statuette.
Da hun ankommer til København, lejer hun et værelse på et tvivlsomt hotel bag Hovedbanegården. Naboen er Conny, som Vittoria bliver veninde med, selv om de er meget forskellige og ikke har meget tilfælles.

Vittoria er på flugt. Hun er konstant hunderæd for, at nogen fra Italien skal finde hende - men hun vil ikke fortælle den ellers hjælpsomme Conny hvorfor.
Vittoria er enke og forældreløs, og som barn af en dansk mor og en italiensk far, valgte hun at stikke af til Danmark.
Hun får plads i huset hos den kulturelle, piberygende og let kedelige læge, Ejnar Møller. 
Han er enkemand, og trænger i den grad til én, der kan hjælpe med hans to børn og holde styr på det hele.
Bogen er en interessant rejse tilbage i tiden til dengang, hvor kvindens plads var i køkkenet (eller bag strikkepinde/lappegrej), tobaksrygning foregik overalt, revyer og natklubber havde deres storhedstid, sporvogne kørte på gaderne og Danmark, samt resten af verden, var under forandring.
Anna Grue har beskrevet det hele så godt og fint, at jeg vitterlig følte mig til stede.
De næsten 500 sider er desværre alt for hurtigt læst, for bogen er spækket med drama, kærlighed og forviklinger - og krydret med 50'er hverdag.

Den får mine allervarmeste anbefalinger! Rigtig god fornøjelse!




fredag den 17. juli 2015

Boganmeldelse: "Hvad jeg ved med sikkerhed"

Anmeldelse af "Hvad jeg ved med sikkerhed" af Oprah Winfrey, 
forlaget Rosinante


Udgivet 4. juni 2015, 226 sider
kan købes her
Forleden talte jeg i telefon med en god veninde, der fortalte at hun var ved at læse Oprah Winfreys bog. At den var god og inspirerende og fik hende til at tænke. Og så tænkte jeg, at den måtte jeg læse. Så jeg købte den som e-bog og gik straks i gang.
Jeg må give min veninde ret:
Det ér en god bog!
Den er ikke voldsom lang, men rummer alligevel en masse opløftende tanker, gode ideer til at være mere taknemlig, positiv og glad for livet.
Oprah starter med at fortælle om sin start på livet; som resultat af et engangsknald er hun ikke særlig ønsket, og hun bliver født i Sydstaterne, dengang raceadskillelsen var værre/synligere end den er nu.

En journalist stillede hende, i starten af hendes karriere, et spørgsmål, som hun lovede sig selv at finde svar på: "Hvad ved du med sikkerhed"?

Resultatet blev en lang række af populære klummer, hvoraf nogle er samlet i denne bog.
Om hvor vigtigt det er at elske sig selv, før man kan være noget for andre.
Om glæden ved at være i stand til at være gavmild (noget hun mener, vi alle bør/kan være. selv om vi ikke har de samme økonomiske vilkår som hende), om vigtigheden af at spise sundt, holde af/acceptere sin krop og finde ud af, hvem man selv er. Om at være tilfreds med sin alder, selv om man bliver ældre (alternativet til at blive ældre er trods alt værre).
Alle disse råd, ideer - eller hvad man vælger at kalde dem, er kædet sammen med fortællinger om episoder i Oprah Winfreys opvækst, personlige liv og karriere.

En rar, dejlig og tankevækkende bog at læse!



søndag den 12. juli 2015

Anmeldelse af "Sidste åndedrag"

"Sidste åndedrag" af Linda Castillo,
forlaget Hr. Ferdinand


Udgivet  26. februar 2015
363 sider
kan købes her
Denne blev slugt på kort tid. 
Jeg er i stand til at læse siddende, liggende og gående. Mens jeg steger og spiser spejlæg - og når jeg børster tænder.
Fra første side fangede bogen. Den starter med at Kate Burkholder bliver kaldt ud til et færdselsuheld, involverende en hestevogn. Tre personer er døde, faderen og to af de tre børn, der var i hestevognen. Kates opdagelse på stedet er uhyggeligt og detaljeret beskrevet, jeg følte det som om, jeg selv var til stede. Det går hurtigt op for Burholder, at en eller anden vanvittig billist har gjort dette med vilje, torpederet hestevognen med en fart på næsten 130 km/t - der er ingen bremsespor eller andet, der tyder på dette var en ulykke.
Endnu engang bringes Kate Burholder tilbage til amishsamfundet, som hun selv engang var del af. Nu er hun politichef i den lille by Painters Mill.
Amishfamilien, som engang bestod af far, mor og tre børn, består nu kun af mor og ét barn. Moren er Mattie, som Kate var veninde med, da de var helt unge.
Derfor berøres hun også særlig dybt af tragedien og gør hvad der er muligt, for at finde frem til morderen.
Der bliver rystet ved Kates egne skelletter i skabene - mere vil jeg ikke røbe her.
Jeg er fuldstændig vild med Castillos amishkrimier - jeg synes hun har overhalet Karin Slaughter indenom. 
Kender du ikke allerede serien og får nu lyst til at prøve, synes jeg at du skal tage dem i den rigtige rækkefølge:

  1. Tvunget til tavshed
  2. Bøn om tavshed
  3. Bryd tavsheden
  4. Meldt savnet
  5. Sidste åndedrag
Og nu vil jeg så glæde mig til efteråret, hvor der udkommer en sjette i serien!

torsdag den 9. juli 2015

Boganmeldelse: Meldt savnet

Anmeldelse af Linda Castillos "Meldt savnet", 
forlaget Hr. Ferdinand


Udgivet 6.10.2014, 352 sider
"Meldt savnet" er fjerde bind i serien om politikvinden Kate Burkholder, den seje kvinde der tidligere var amish.
En ung pige meldes savnes uden for Burholders distrikt. Hun kontaktes derfor af Tomasetti, som beder om hendes hjælp. Da Kate selv har været amish og taler sproget perfekt, er det nemmere for hende at komme på livet af indbyggerne i det ellers så lukkede samfund.
Det viser sig at flere unge amishfolk er forsvundet. Når de unge når en vis alder, får de et slags "fjumreår" eller to, rumspringa, hvor de har tilladelse til at snuse til det mere almindelige amerikanske teenagerliv. Efter den periode vælger de så, om de vil døbes og forblive amish eller forlade samfundet.
Men denne unge pige er ikke på rumspringa. Hun er myrdet.
Burkholder og Tomasetti får travlt og må arbejde i døgndrift for at stoppe morderen, der tilsyneladende går efter unge amishpiger.
Jo længere de breder sig geografisk, jo flere unge viser sig at være forsvundet.
Det er som sædvanlig endnu en vanvittig spændende krimi fra Linda Castillos hånd. Hun kan bare det dér der gør, at man lige må læse lidt mere og liiige lidt mere.
Jeg måtte lige købe den næste i serien i dag, "Sidste åndedrag", den glæder jeg mig til at læse!


  1. Tvunget til tavshed
  2. En bøn om tavshed
  3. Bryd Tavsheden
  4. Meldt savnet
  5. Sidste Åndedrag

onsdag den 8. juli 2015

Dobbeltdejlig dag på Solskinsøen

I dag har jeg næsten tilbragt flere timer med min mor, end jeg har gjort sammenlagt det sidste år.
Mine forældre bor jo her på Bornholm, hvor hunden og jeg også er bosiddende i juli måned.
Jeg hentede hende ved 13.30 tiden og vi kørte til en café nær Gudhjem, i den tro at vi kunne få frokost. I stedet delte vi to utroligt lækre kager, mens vi nød udsigten fra terrassen. Hav, Christiansø og Gudhjem er ikke det værste, man kan kigge på!

Derefter traskede vi rundt i sol og blæst i Gudhjem, drak kaffe i Tejn hos mine forældre og kørte så til
Allinge, hvor vi spiste på "Værftet". Lækre store rødspætter, som smagte dejligt.


Værftet er perfekt til den første date - hvis man ikke lige har sin mor med. Indretningen gør, at eventuelle akavede tavse pauser bliver lettere at håndtere- der er en masse at kigge på, og hvis samtalen går trægt, kan man kommentere et par af de flere tusinde ting, der hænger. ligger og står overalt.




Vi havde en dejlig dag, snuppede lige en kop kaffe hos mine forældre, inden jeg kørte hjem til campingvognen igen. Og så ringede min veninde, dyrlægen har taget blodprøver på min hest i dag - og nu er hun tip top igen:-)
Så det er en dobbeltdejlig dag i dag!







lørdag den 4. juli 2015

Kvinde med hund

I Håkan Nessers bøger har alle de gode mennesker hund. 
Jeg er alene med hunden på Bornholm, hvor jeg skal bo den næste måneds tid.
Vi ankom i vores lille tætpakkede grønne bil tirsdag aften. 
Onsdag aften var vi en tur på Balka strand, hvor Nanna straks ved ankomsten lagde den absolut største bæ set til dato. 
Gudskelov er jeg typen, der aldrig går udenfor en dør uden hundeposer. Eller bog. Så den blev hurtigt fjernet, og ingen kunne se mine solbrunrøde kinder rødme.
At hun så tror, hun er en hanhund og valgte at pisse territorium af på samtlige sandslotte og forhøjninger, er en anden sag. Børn/andre mennesker havde heldigvis forladt bygningerne.


Nanna og jeg på Balka strand

Jeg har (som resten af Danmark) haft det så varmt i dag. Ville ikke tage hunden med nogen steder, synes det var synd hun skulle køre i den varme bil. Så hun var ikke med her til aften, da jeg kørte til Nexø, hvor jeg i Netto købte en af de der færdige salater med kylling (og klamme kartofler), fortsatte til Balka strand, hvor jeg satte mig og spiste min mad mutters alene, mens jeg betragtede vandet og nød det lune, fine sand mellem tæerne.
Mærkeligt at være så langt fra alle, jeg kender. Mærkeligt ikke lige at smutte forbi til en kop kaffe.
Men til gengæld har jeg læst en hel bog i dag: Linda Castillos "Meldt savnet". Den var GOD!
Det er også mærkeligt at have hjemve, når man ikke har noget hjem?
Men det er en helt anden historie...

torsdag den 2. juli 2015

Sommerhilsen

Jeg har taget skeen i den anden hånd - rettere sagt i egen hånd - og derfor er der sket en række mere eller mindre forudsete ændringer i mit liv.
Det betyder, at hunden og jeg tilbringer juli måned på Bornholm. Vi bor i en ældre campingvogn i min brors have.
Vi kom i tirsdags og vejret har virkelig været med os.
Jeg har lavet min første video ever - kan hverken finde ud af at redigere eller gøre det mere professionelt, så jeg håber I bærer over med mig?
Jeg beklager på forhånd - jeg kalder Bornholm udkantsdanmark og insinuerer, at man SKAL have bøger med hjemmefra.
Jeg ved udmærket godt, at der findes mere end én god boghandel her på øen :-)



LinkWithin

Follow Frk. Bogorm